Om Dansk Kirurgisk Selskab
Lidt om etableringen og 112 år med DKS.
I slutningen af 1800 tallet var dansk kirurgi ved at kunne gøre sig gældende på verdensplan. Professor Oscar Bloch på Kgl. Frederiks Hospital, senere Rigshospitalet, var startet med at foretage abdominal kirurgi, herunder også verdens første Miculiz operation (1886) og faget var i hastig udvikling på grund af nye teknikker, bedøvelse og antiseptik. Tanken om at starte nationale videnskabelige selskaber hvor de store emner kunne diskuteres var allerede etableret rundt om i Europa og det første internationale selskab Nordisk Kirurgisk Forening var på dansk initiativ dannet i 1893 af Eilert Adam Tscherning (Fig 1).
EA Tscherning var på det tidspunkt professor på Kommunehospitalet og dermed ansat på det andet af de 2 store dominerende sygehuse i landet. Rigshospitalet var under bygning og Kgl. Fred. Hospital skulle snart i 1910 flytte til nuværende position på Blegdamsvej. I 1908 var Thorkild Rovsing (Fig 2) professor på Kgl. Frederiks Hospital og sammen med EA Tscherning opfordrede han i ugeskriftet 30. juli 1908 til dannelsen af Dansk Kirurgisk
Selskab (Fig 3). I Danmark havde der allerede i 1771-1783 været en national (egentlig Københavnsk) kirurgisk forening - Det kirurgiske privatselskab (også kendt som det kirurgiske disputerselskab).
Om man efter dannelsen af Nordisk Kirurgisk Selskab havde følt nødvendigheden af - men ikke kunnet gennemføre etableringen af Dansk Kirurgisk Selskab - skal være usagt, men af notitsen fra Ugeskriftet fremgår at der tilsyneladende har været hindringer for det planlagte selskab.
Fig (3)
Fig (4)
Fig (1)
Fig (2)
I slutningen af 1800 tallet var dansk kirurgi ved at kunne gøre sig gældende på verdensplan. Professor Oscar Bloch på Kgl. Frederiks Hospital, senere Rigshospitalet, var startet med at foretage abdominal kirurgi, herunder også verdens første Miculiz operation (1886) og faget var i hastig udvikling på grund af nye teknikker, bedøvelse og antiseptik. Tanken om at starte nationale videnskabelige selskaber hvor de store emner kunne diskuteres var allerede etableret rundt om i Europa og det første internationale selskab Nordisk Kirurgisk Forening var på dansk initiativ dannet i 1893 af Eilert Adam Tscherning (Fig 1).
EA Tscherning var på det tidspunkt professor på Kommunehospitalet og dermed ansat på det andet af de 2 store dominerende sygehuse i landet. Rigshospitalet var under bygning og Kgl. Fred. Hospital skulle snart i 1910 flytte til nuværende position på Blegdamsvej. I 1908 var Thorkild Rovsing (Fig 2) professor på Kgl. Frederiks Hospital og sammen med EA Tscherning opfordrede han i ugeskriftet 30. juli 1908 til dannelsen af Dansk Kirurgisk
Selskab (Fig 3). I Danmark havde der allerede i 1771-1783 været en national (egentlig Københavnsk) kirurgisk forening - Det kirurgiske privatselskab (også kendt som det kirurgiske disputerselskab).
Om man efter dannelsen af Nordisk Kirurgisk Selskab havde følt nødvendigheden af - men ikke kunnet gennemføre etableringen af Dansk Kirurgisk Selskab - skal være usagt, men af notitsen fra Ugeskriftet fremgår at der tilsyneladende har været hindringer for det planlagte selskab.
I 1908 fandt de 2 professorer sammen om dannelsen af Dansk Kirurgisk Selskab, hvori kun kirurger af fag kunne optages. Møderne skulle finde sted på Kommunehospitalet og I Rigshospitalets høresale. Fra første færd blev de 6 årlige møder til en ordduel, hvor medlemmerne på forhånd var delt i 2
kappestridende lejre – et fakultets hold og et kommunehospitals hold. Det kirurgiske speciale har konstant været under forandring, tydeligst gennem dannelsen af specialer fra specialistbetænkningen af 1916 med efterfølgende revisioner op til 1934 (Rovsing medlem af udvalget i hele perioden). De herved dannede organspecialer og hovedspecialer havde afgørende indflydelse på sammensætningen af DKS: Gynækologi / obstetrik forlod selskabet i 1929, neurokirurgi i 1934, thoraxkirurgi i1950, og i årene 1966-1977 blev ortopædkirurgi, thoraxkirurgi, plastikkirurgi, karkirurgi, kirurgisk gastroenterologi og urologi grenspecialer for senere at blive selvstændige specialer. I 2000 blev specialet kirurgisk gastroenterologi nedlagt som selvstændigt speciale på trods af at det ud fra et fagligt videnskabeligt synspunkt i realiteten havde været mere relevant at udstykke det i yderligere grenspecialer. Specialet, der nu blev til kirurgi, var faktisk grundlagt af en nyere kommunal – fakultets akse mellem KH Køster på Bispebjerg hospital og Mogens Andreassen på Rigshospitalet i 1960. På grund forventningen om en yderligere udspecialisering af den gastroenterologiske kirurgi har DKS siden 2006 været i front med at etablere fagområder med hver deres styregruppe, valg til denne og selvstændige sessioner på årsmødet.
Fagområderne, som de ser ud i dag, er hepatopancreatisk biliær kirurgi, esophagogastrisk kirurgi, børnekirurgi, kolorektal kirurgi, mamma kirurgi, akut
kirurgi og måske er flere på vej. Netop denne udvikling kan muligvis få indflydelse på livskraften i DKS, men formålet med Dansk Kirurgisk Selskab har næppe været udtrykt mere klart end af Th. Rovsing som i 1927 skriver: ” Et livskraftigt Dansk Kirurgisk Selskab er nødvendigt for dansk kirurgisk fremskridt og vækst indadtil og som repræsentativt organ af største betydning for dansk kirurgis prestige udadtil. Derfor skal man sætte alt ting ind på,
ikke blot at bevare Dansk Kirurgisk Selskab, men bringe det til at vokse og blomstre på ny”. Det er selskabets opfattelse at netop den tiltagende udspecialisering kun har styrket det kirurgiske speciale og sikret dets levedygtighed i årene fremover.
Lars Bo Svendsen
Professor, overlæge, dr. med.
Rigshospitalet
juli 2020
Referencer:
Dansk Kirurgisk Selskab 1908-2008. Bibliotek for læger 2008;200 Ed. Graugaard C, Lægeforeningen, København
Dansk Kirurgisk Selskab 1908-1958. Ed. K. Lehmann, p.v.b. Eget forlag