Invitation
Kære medlem af Dansk Kirurgisk Selskab
Dansk Kirurgisk Selskabs bestyrelse har den glæde at invitere til årsmødet 2022, der finder sted fra torsdag den 17.11.22 til fredag den 18.11.22. Denne gang er vi ved et helt nyt venue: The Hangar i Københavns Lufthavn
Fagområderne og Dansk Kirurgisk Selskabs uddannelsesudvalg har planlagt hovedparten af sessionerne og vi håber, det giver mulighed for interessante emner for såvel den specialiserede som den uddannelsessøgende kirurg. I år har vi også en særlig sygeplejerskesession med mange spændende programpunkter, som vi glæder os til at fortælle mere om.
Vi fortsætter succesen med fælles session med 2 minutters præsentation af poster, og igen i år har vi inviteret repræsentanter fra industrien til at præsentere deres breaking news indenfor udstyr med en kort fokuseret præsentation på 2 minutter.
Der holdes som vanligt generalforsamling i DKO og DKS torsdag eftermiddag.
Der afholdes gallamiddag torsdag den 17.11.2022 kl. 19.00. Gallamiddagen finder sted i The Hangar, så man både kan nå generalforsamling og fest uden stress. Efter gallamiddagen er der dans og fri bar. Vi glæder os til at se jer til en festlig aften. Deadline for fremsendelse af abstracts er 15.09.2022. Abstracts skal fremsendes via
hjemmesiden via knappen på denne side.
Vejledning om abstracts kan findes via dette link
Årsmødeprogrammet kan findes via dette link eller via knappen øverst på denne side.
Årsmødet er en del af kernen i Dansk Kirurgisk Selskabs arbejde, med fagligt input og
ikke mindst samling af kirurger på tværs af specialer, geografi og uddannelsesniveau.
Information om booking af hotel
DKS har reserveret et bestemt antal værelser på Comfort Hotel med rabat. Du booker dit hotelværelse via Choice.dk og under "tilføj din rabat -bookings kode" tastes bookingreference:
3034GR031457
Clarion
For de af jer, som gerne vil ofre lidt mere på hotellet kan I benytte Clarion, som er noget dyrere. Vi har ingen rabataftale med Clarion, så man betaler fuld pris.
Ønsker man at bo på Clarion kontaktes DKS kontaktperson:
Karat, The Planning Team of Congress, Meetings & Events
Main Tel: +45 32 501 501 | meetings.cph@choice.dk
Booking referencen nedenfor oplyses ved kontakten.